0

Brændeovnsguide

Brændeovnsguide: Det rette match til dine ønsker og behov

Skrevet den 06-11-2018


Det vælter frem med nye muligheder på brændeovnsmarkedet, og det kan ind imellem være lidt svært at følge med i det hele. Derfor har vi gjort det nemt. Vi har samlet svarene på fem af de spørgsmål, vi oftest får, når I derude går med tanker om en ny brændeovn.

1. Jeg bruger olie- eller gasfyr i dag. Hvilken brændeovn skal jeg vælge for at spare penge?

Smider du penge efter et olie- eller gasfyr i dag er der rigtig mange penge at hente ved at skifte til eller supplere med en brændeovn med vandtank. Den fordeler 70 % af varmen til hele huset gennem centralvarmesystemet. Den kan endda sørge for varmt vand i hanerne.

 Det er en rigtig god investering. Varmen, som sendes videre, var ellers blot blevet lukket ud gennem skorsten. Det betyder bedre udnyttelse af brændsel.

Se hele vores udvalg af brændeovne med vandtank

2. Min kommune har lavet forbud mod natfyring. Hvilken brændeovn varmer længst tid?

Hos Pejsegrossisten har vi brændeovne med varmelagring. Her behøver du blot fyre to gange to til tre timer om dagen for at have varme i huset døgnet rundt. Det vil sige, at du får op til 20 timers gratis varme i døgnet. Brændeovne med varmelagring kan holde dit hus varmt om natten, eller mens du er på arbejde.

Hold varmen med en brændeovn med varmelagring

3. Nu har jeg slæbt brænde ind i så mange år. Findes der ikke noget lettere?

Selvfølgelig gør der det. Du skal have en pilleovn – og det skal være en af dem med naturlige flammer, så du stadig bevarer hyggen som fra din traditionelle brændeovn.

Når du er på udkig efter en pilleovn, skal du se på virkningsgraden. Her får du en indikation af, hvor store mængder piller, der skal til pr. kWh varme ovnen leverer. Vores pilleovne, der er produceret af østrigske Haas+Sohn, har alle en virkningsgrad på 90-94%. Der findes også billigere modeller på markedet, men her skal du sætte penge af i budgettet til et højere strømforbrug og en virkningsgrad på blot 70-80%.  

Find den pilleovn, der passer til dig

4. Jeg har et sommerhus. Hvad er den bedste løsning i forhold til varme?

Til sommerhuse anbefaler vi hos Pejsegrossisten altid brændeovne med varmelagring. Det gør vi primært af to simple årsager. Den første er, at husene som regel er bolig nummer to. Derfor skal udgifterne holdes fornuftigt nede. Det kan du med en brændeovn med varmelagring, fordi du skal fyre mindre og dermed spare penge på brænde.

Derudover sikrer lagringen varme fremadrettet og kan være en del af den milde opvarmning af sommerhuset, når det står tomt eksempelvis i vinterperioder. Du skal dog stadig lukke for vandet og de sædvanlige ting, hvis du lukker huset helt af for sæsonen.

Vi har et stort udvalg i brændeovne med varmelagring

5. Jeg er i gang med at bygge et nyt hus. Findes der brændeovne, som er gode i lavenergihuse?

Vi lever i en tid, hvor Google får lov til at svare på de fleste spørgsmål. MEN! Det sker faktisk, at vores kære søgemaskine ikke er helt opdateret. Hvis du i dag søger efter information om brændeovne i nybyggeri og lavenergihuse, finder du rigtig mange artikler om emnet, men med anbefalingen om at lade være.

Her har udviklingen inden for brændeovne overhalet artikelstrømmen. Vi har hele seks forskellige modeller i sortimentet, som er specielt udviklet til at passe ind i lavenergihuse. Lad os se på INZELL EASY som eksempel:

Her får du varmelagring, der som nævnt tidligere sikrer et opvarmet hus i mange timer efter fyring. Derudover har denne brændeovn et frisk luft-system, hvor et eksternt luftindtag sikrer lufttilførsel udefra og direkte ind i brændkammeret.

Det betyder, at ovnen konstant får tilført den nødvendige ilt til en optimal forbrænding. Luftindtaget kan også styre med Easy Control, hvor du kontrollerer luftgennemstrømningen, så brændeovnen ikke suger varm luft ud af huset, når ovnen ikke er i brug.

Se alle vores brændeovne til lavenergihuse

 

Skal vi hjælpe dig med at finde din nye brændeovn? Giv os et ring på 26 29 40 36 eller send en e-mail til info@pejsegrossisten.dk.